Din krop og cykling

 

Sådan påvirkes din krop, når du cykler.

 

   

Immunsystemet
Immunssystemet beskytter kroppen for infektioner og andre sygdomme. Studier viser, at moderat aktivitet, som f.eks. cykling, styrker immunforsvaret og bidrager derfor til et sundere liv.


Musklerne
Mennesket har mange hundrede muskler og disse skal bruges regelmæssigt for at vedligeholde helbredet og styrken. En uges inaktivitet kan resultere i en reduktion af muskelstyrken på op til 50 % og kan skade dem i det langsigtede løb.Ved cykling bliver størstedelen af kroppens muskelgrupper aktiveret og man vedligeholder på denne måde de muskler der bruges under cykling.


Skelettet

Skelettet er kroppens ramme, der bliver holdt sammen af muskler og ligamenter. Fysisk aktivitet og dermed belastningen på skelettet styrker det og øger mobiliteten. Cykling har en positiv effekt på knoglernes styrke og massefylde. Et styrket muskelsystem styrker og beskytter skelettet. Det er mere skånsomt for skelettet at cykle end at dyrke mange andre former for motion (løb, fodbold, tennis mm.).

 

 

 

Rygsmerter
Cykling stimulerer musklerne i lænden. På denne måde kan rygsøjlen styrkes og sikres mod ydre påvirkninger. De små muskler i lænden kan være svære at påvirke gennem andre øvelser, og derfor er cykling godt for denne del af ryggen og kan være med til at reducere sandsynligheden for rygsmerter og andre problemer.

 

Beskyttelse af leddene
Cykling er en god måde at være fysisk aktiv på, idet det er en god beskyttelse for brusken, der sidder i vores led. Cykling mindsker sandsynligheden for slidgigt pga. de cirkulære bevægelser, der ikke belaster leddene på samme måde som andre motionsformer kan gøre.

 

Ilt og cirkulation i kroppen
Ilt er livsnødvendigt for alle organismer i kroppen, og grundlaget for den respiratoriske proces. Respirationen hæmmes ofte ved overvægt og mangel på fysisk aktivitet. Regelmæssig fysisk aktivitet er med til at styrke de muskler vi bruger til at trække vejret med og medfører øget ventilation i lungerne og har dermed en positiv effekt på iltudvekslingen. Med moderat cykling kan der opnås positive sundhedsmæssige effekter i energioptagelse.

 

Hjerte-kar-sygdomme
Et sundt hjerte er en af de vigtigste forudsætninger for et sundt liv, men hjertet kan blive beskadiget ved inaktivitet. Cykling er en god aktivitetsform til at træne hjertet til at blive stærkere. Alle risikofaktorer, der kan føre til et hjerteanfald, kan reduceres ved regelmæssig fysisk aktivitet som f.eks. cykling.

Kropsvægt, overvægt og fedme
70 % af kroppens vægt bæres af sadlen når man cykler. Derfor er cykling en rigtig god motionsform for personer, der ellers har svært ved at bevæge sig rundt med andre motionsformer. Med cykling kan denne gruppe mennesker styrke deres fysiske form og stimulere deres fedtforbrænding. Når man cykler bruger man energi, og derved kan cykling bidrage til at man taber sig, hvis man ønsker det.

Blodtryk
Moderat cykling kan forebygge og reducere højt blodtryk, og medvirker derfor til at undgå slagtilfælde eller skader på organerne. Blodtrykket reguleres også af en lavere hjerterytme, som er et resultat af cykling.

Livskvalitet
Fysisk aktivitet har en direkte effekt på helbredet og det at have det godt.

Sekundær gevinst ved cykling som motionsform
Hvis flere personer cykler, nedsættes CO2 udslippet og dermed bliver kvaliteten af luften vi indånder meget bedre.

 

 

   

© Svendborg Cykelkommune. Alle rettigheder forbeholdt.